Du springer; for du kan ikke bære hvis de skubber igen.

De skubbede;
Du får et chok,
kroppen er ude af kontrol.
Du mærker hvordan kulden omklamrer dig på få sekunder.
Du mærker hvordan du febrilsk prøver at komme op.
Alt er endeløst.
Efterhånden finder du lyset og svømmer mod overfladen.
Angsten der greb dig forsvinder langsomt da du bryder med vandets overflade, hvor du igen kan mærke den kolde luft i dine lunger.
Din krop begynder at ryste og du hoster for at kunne få det sidste vand ud som du slugte af forskrækkelse.
Du når kanten og får med de sidste kræfter kæmpet dig op.
Træt ligger du og kommer til kræfter igen.
Du mærker solens svage stråler og rejser dig langsomt igen.

De skubbede;
Du lader dig falde,
kroppen er ude af kontrol.
Du mærker hvordan kulden omklamrer dig på få sekunder.
Du prøver at komme op.
Der er langt op.
Efterhånden genkender du lyset og svømmer mod overfladen.
Angsten der greb dig forsvinder langsomt da du bryder med vandets overflade, hvor du igen kan mærke den kolde luft i dine lunger.
Din krop begynder at ryste og du hoster for at kunne få det sidste vand ud som du ikke kunne undgå at sluge på vej under.
Du når kanten og får med de sidste kræfter kæmpet dig op.
Træt ligger du og kommer til kræfter.
Du mærker solens svage stråler og rejser dig langsomt igen.

Du springer i;
Du mærker hvordan kulden omklamrer dig på få sekunder, det føles trygt.
Du venter lidt med at komme op.
Der er langt op.
Du kender vejen og svømmer mod overfladen.
Kroppen bryder med vandets overflade,du kan mærke den kolde luft i dine lunger.
Din krop begynder at ryste og du hoster for at kunne få det sidste vand ud som du ikke kunne undgå at sluge på vej under.
Du når kanten og får med de sidste kræfter kæmpet dig op.
Træt men lettet ligger du og kommer til kræfter igen.
Du mærker solens svage stråler og rejser dig langsomt igen

Det betyder intet

Døren åbner, jakken bliver hængt op.
En fast hånd om livet. Varme læber, fugtige kys.
Hænder der mærkes som var de over hele kroppen.
en intens følelse løber gennem fødderne og hele vejen og op til hovedet.

Intet stopper dig.

en trøje, bukser, strømper. Det eneste der er tilbage er nøgne kroppe.
Nøgne men ærlige?

Den situation hvor man burde være så tæt på et andet menneske, at det skræmmer de fleste.

Der hvor det kan virke som kigger man i sandhedens spejl men er det sådan?

Vi lever i en tid hvor sex og intimitet bliver gjort til et salgsprodukt.
Vi står der og kigger i et par øjne vi måske først lige har mødt med kroppene helt tæt. Det betyder intet siger de. Det er kun sex.
Hvis det intet betyder hvordan kan det så være, at så mange mennesker bliver skuffet hver eneste weekend, når lyset atter bryder frem?

Var det i virkeligheden en drøm for en aften, der bristede med morgenlyset.
Eller kan vi med et evigt flow af nye mennesker være så følelsesmæssigt afskærmede, at det intet betyder?

Jeg ved ikke hvad der er det korrekte svar men man kan undre sig over, hvordan det som menneske kan lade sig gøre at beskæftige sig med så mange mennesker der intet betyder. Hvis ikke menneskerne omkring os har en betydning, hvad har så ?

Måske ikk perfekt?

Begravet under dynen en søndag morgen. Regnen slår mod ruden, luften er stadig lun, en stille dag i august.
Hvad er det egentlig vi gerne vil have? finder vi det nogensinde?
Jeg tænker på om man finder ham, der får dig til at føle dig som em prinsesse, i nat skjorten?
Ham der får dig til at grine, når du kommer træt hjem fra arbejde. Ham der får dig til at gøre lidt ekstra,fordi du ved det ville glæde ham.
Ham der på et øjeblik kan gøre dig så rasende at du ikke ved hvordan du skal reagere.
Ham der på få sekunder kan få tårende frem fordi du er bange for, at når døren lukkes, kommer han ikke tilbage.
sidst men ikke mindst, ham der ser det bedste i dig, for det bliver du sammen med ham.
Selvom det er hverdag og alt ikke er perfekt, bestemmer man selv hvordan dagene skal se ud. Måske skulle vi kigge på, om vi har valgt de rigtige mennesker at dele dem med.
Jeg tror i hvert fald stadig på, at en dag, vælger jeg den rigtige at vågne op sammen med.

Opdateret

I lang tid har jeg følt at jeg ikke rigtig var hvor jeg gerne ville være.
Jeg tænkte at jeg burde have nået noget mere.
Så var det jeg tænkte, hvad skulle det være?
Egentlig gik det op for mig, at måske er der nogle der har nået mere end jeg.
Gør det noget? har det nogen betydning hvad andre har og ikke har?

Mit blik falder hen over min seng,de to reoler og det rodet skrivebord.
Måske er det ikke drømmen men det er helt sikkert vejen derhen.
Kom til at tænke på at de gange jeg har haft det bedst, er når jeg har nydt vejen dertil og ikke målet.

Det gør mig glad når jeg bliver mindet om at målet i sig selv sjældent er det vigtigste.Det at man tvivler ikke altid er en dårlig ting.

Jeg håber på, at jeg ved at overveje mine muligheder og reflekterer over mine handlinger, kan gøre mig til en endnu bedre version af mig selv.
Mon ikke vi alle sammen har brug for en opdatering engang i mellem?

Når du mindst venter det...

Pludselig stod du der.
Dine øjne strålede og smilet varmede.
Vi flakker rundt, strejfer fra sted til sted,uden at vide hvad vi søger,hvis vi overhovedet søger noget.
Men pludselig står personen der, den du ventede på uden at vide det på forhånd.
Alt forsvinder omkring dig,ingen lyde, ingen andre øjne. Alt føles så rigtigt.
Det er ikke sikkert det varer ved, måske er det bare et flygtigt besøg.
En ting vil altid være der, følelsen af det trygge, følelsen af at alting bare et kort sekundt står stille.Mærk efter og nyd de få øjeblikke, lad dem hjælpe dig til at huske på at alt kan ske, selv når du ikke venter det.

Så sandt som det er sagt

Jeg vil ikke vide hvad du tænker,jeg vil vide hvad du føler...

Nogle spørgsmål er ikke altid klare men er det i virkeligheden fordi man ikke ønsker et svar?
Nogle spørger men glemmer at lytte, nogle snakker men uden at sige noget.
Lige meget hvad, er der altid noget af meningen i ordene der går tabt, hvis man ikke er enige om betydningen. Derfor: er det altid det sagte der betyder noget?
Glemmer man nogle gange at bremse for at kigge i sidespejlet?

Mange ting kunne måske have været anderledes hvis man lagde mærke til omgivelserne og ikke bare kørte direkte efter målet.
Vi har altid lært at man skal være ærlig, måske skulle vi også have lært at være opmærksomme.

Måske ville opmærksomheden give en mulighed for at høre hvad der blev sagt inden der overhovedet er blevet talt