Døren åbner, jakken bliver hængt op.
En fast hånd om livet. Varme læber, fugtige kys.
Hænder der mærkes som var de over hele kroppen.
en intens følelse løber gennem fødderne og hele vejen og op til hovedet.
Intet stopper dig.
en trøje, bukser, strømper. Det eneste der er tilbage er nøgne kroppe.
Nøgne men ærlige?
Den situation hvor man burde være så tæt på et andet menneske, at det skræmmer de fleste.
Der hvor det kan virke som kigger man i sandhedens spejl men er det sådan?
Vi lever i en tid hvor sex og intimitet bliver gjort til et salgsprodukt.
Vi står der og kigger i et par øjne vi måske først lige har mødt med kroppene helt tæt. Det betyder intet siger de. Det er kun sex.
Hvis det intet betyder hvordan kan det så være, at så mange mennesker bliver skuffet hver eneste weekend, når lyset atter bryder frem?
Var det i virkeligheden en drøm for en aften, der bristede med morgenlyset.
Eller kan vi med et evigt flow af nye mennesker være så følelsesmæssigt afskærmede, at det intet betyder?
Jeg ved ikke hvad der er det korrekte svar men man kan undre sig over, hvordan det som menneske kan lade sig gøre at beskæftige sig med så mange mennesker der intet betyder. Hvis ikke menneskerne omkring os har en betydning, hvad har så ?
