Faldt over stikket til computeren, glemte ekstra sokker til træning, spildte yoghurt på trøjen og tabte nøglen til pengekassen i centeret. Dette er bare eksempler på hvad jeg oplever af ting fordi jeg er klodset. Nogle gange kunne jeg bande og svovle men på det seneste er der en tanke der har strejfet mig.
Ville jeg leve foruden?
Jeg tror ikke du kan spørge nogen i min omgangskreds om hvordan jeg er uden at klodsethed og glemsom ville blive nævnt.Samtidig tror jeg heller ikke der er nogle der ville sige det uden at trække på smilebåndet.
Måske er det, det vi glemmer?
vi glemmer at de ting der for os selv virker irreterende og gør at vi laver fejl, er det, der for andre er med til at gøre os unikke.
Det er med til at give en personlighed. Ganske vidst bliver man valgt fra af nogen men samtidig er det med til at der er nogen,der kan holde så frygtelig meget af os.
Så måske skulle man lade være med at være så kritisk overfor sig selv og bare holde af sine fejl ligesom andre holder af en.
onsdag den 31. marts 2010
søndag den 21. marts 2010
At kigge uden at se
Nogle gange går vi bare forbi,andre gange stopper vi op.
Vi kigger men uden at se.
Vi hører men uden at lytte.
Vi glemmer at føle efter hvad der virkelig betyder noget for os.
En dag sker det at man møder en der får blikket til at standse op.
Tankerne bliver sat igang og man bliver tvunget ind i en situation hvor man må revurdere sin måde at leve på, sin måde at træffe beslutninger på.
Man kæmper for at holde sammen på sig selv,men kan ikke længere.
For i virkeligheden var det, det der skulle til.
At man møder en person der får en til at se og lytte efter det der virkelig betyder noget.
Det er både skræmmende og dejligt. Man lære noget nyt. Skræmmende fordi der skal tages stilling til hvem man så er blevet, hvordan er den nye og forbedret jeg?
Hvordan og hvornår man møder en person der giver en denne oplevelse er forskelligt men en ting ved jeg, jeg glæder mig til næste gang det sker.
Vi kigger men uden at se.
Vi hører men uden at lytte.
Vi glemmer at føle efter hvad der virkelig betyder noget for os.
En dag sker det at man møder en der får blikket til at standse op.
Tankerne bliver sat igang og man bliver tvunget ind i en situation hvor man må revurdere sin måde at leve på, sin måde at træffe beslutninger på.
Man kæmper for at holde sammen på sig selv,men kan ikke længere.
For i virkeligheden var det, det der skulle til.
At man møder en person der får en til at se og lytte efter det der virkelig betyder noget.
Det er både skræmmende og dejligt. Man lære noget nyt. Skræmmende fordi der skal tages stilling til hvem man så er blevet, hvordan er den nye og forbedret jeg?
Hvordan og hvornår man møder en person der giver en denne oplevelse er forskelligt men en ting ved jeg, jeg glæder mig til næste gang det sker.
mandag den 15. marts 2010
Klædeskabet
Vi er skabt til at glemme ting, når de ikke længere er vigtige for vores dagligdag.
vi lever efter hvad der betyder noget for os nu, i morgen og om flere år.
Oftes ligger vi dog ting der er sket på hylden efter en tid, måske tages de ned fra hylden hvor støvet pustes af, for at mindes en stund, inden æsken sættes op igen.
Sjældent ved vi hvordan vi reagere når æsken ved et tilfælde er faldet ned og vi ufrivilligt bliver mindet på fortiden.
Alle har prøvet det.Måske er det mødet med en gammel bekendt,en situation man pludselig igen havner i eller en helt tredje ting der på få sekunder sætter dig selv og dine tanker, uge, måneder eller flere år tilbage.
Vi ønsker det ikke altid, mange gange har vi sat tingene i skabet, for at glemme hvilken hylde vi satte det på.
Er det så kun til besvær når minderne igen ligger foran fødderne på os?
Måske er det slet ikke så skidt at blive mindet på hvad man var engang, hvad der har gjort at man er hvor man er lige nu eller endnu bedre, hvorfor man aldrig ender der igen.
Vi udvikler os hele livet og lige meget hvad vi oplever eller hvad vi kommer fra er det os selv der står med valget om hvad vi vil bruge disse erfaringer til.
Så måske er det værd at glæde sig over at livet ikke altid flasker sig som vi havde regnet med.
Engang imellem har vi måske end da brug for at der bliver skubbet til vores klædeskab som er fyldt med de valg der gør os unikke.
vi lever efter hvad der betyder noget for os nu, i morgen og om flere år.
Oftes ligger vi dog ting der er sket på hylden efter en tid, måske tages de ned fra hylden hvor støvet pustes af, for at mindes en stund, inden æsken sættes op igen.
Sjældent ved vi hvordan vi reagere når æsken ved et tilfælde er faldet ned og vi ufrivilligt bliver mindet på fortiden.
Alle har prøvet det.Måske er det mødet med en gammel bekendt,en situation man pludselig igen havner i eller en helt tredje ting der på få sekunder sætter dig selv og dine tanker, uge, måneder eller flere år tilbage.
Vi ønsker det ikke altid, mange gange har vi sat tingene i skabet, for at glemme hvilken hylde vi satte det på.
Er det så kun til besvær når minderne igen ligger foran fødderne på os?
Måske er det slet ikke så skidt at blive mindet på hvad man var engang, hvad der har gjort at man er hvor man er lige nu eller endnu bedre, hvorfor man aldrig ender der igen.
Vi udvikler os hele livet og lige meget hvad vi oplever eller hvad vi kommer fra er det os selv der står med valget om hvad vi vil bruge disse erfaringer til.
Så måske er det værd at glæde sig over at livet ikke altid flasker sig som vi havde regnet med.
Engang imellem har vi måske end da brug for at der bliver skubbet til vores klædeskab som er fyldt med de valg der gør os unikke.
torsdag den 4. marts 2010
Indbildning
det sker hver dag, på cafeen,der hjemme,i byen.
Valget om ikke at lukke nogle ind,valget om at give det en chance, valget om at skæbnen findes.
Lige meget hvad situationen er, når de fleste samme resultat; afvisningen.
Der hvor man uden at ville indrømme det, er allermest følsom og usikker.
Det bliver gjort mens du er der, i en besked, en mail eller måske høre du bare ikke noget.
Lige meget hvad, er der altid et forsvar der hjælper ens ego på vej.
Kan det virkelig passe, at der hvor man troede man havde styr på det. Der hvor man troede man var hård og kold, havde der alligevel været plads til at et andet menneske satte et mærke, der ikke bare kan vaskes væk?
Mennesker bliver hver dag forbavsede over hvad der kommer ind under huden på dem.
Er det derfor vi skubber tingene væk? bilder os ind at dem der nåede ind til os, heller ikke var helt som vi forventede.
Hvornår lære vi bare at sige det som det er?
Du er et fantastisk menneske og jeg håber du en dag, møder en der giver dig, samme følelse som du har givet mig.
Ville det være så forfærdeligt at blotte sig og være ærlig eller er det indbildning at ærlighed betaler sig?
Valget om ikke at lukke nogle ind,valget om at give det en chance, valget om at skæbnen findes.
Lige meget hvad situationen er, når de fleste samme resultat; afvisningen.
Der hvor man uden at ville indrømme det, er allermest følsom og usikker.
Det bliver gjort mens du er der, i en besked, en mail eller måske høre du bare ikke noget.
Lige meget hvad, er der altid et forsvar der hjælper ens ego på vej.
Kan det virkelig passe, at der hvor man troede man havde styr på det. Der hvor man troede man var hård og kold, havde der alligevel været plads til at et andet menneske satte et mærke, der ikke bare kan vaskes væk?
Mennesker bliver hver dag forbavsede over hvad der kommer ind under huden på dem.
Er det derfor vi skubber tingene væk? bilder os ind at dem der nåede ind til os, heller ikke var helt som vi forventede.
Hvornår lære vi bare at sige det som det er?
Du er et fantastisk menneske og jeg håber du en dag, møder en der giver dig, samme følelse som du har givet mig.
Ville det være så forfærdeligt at blotte sig og være ærlig eller er det indbildning at ærlighed betaler sig?
Abonner på:
Opslag (Atom)