torsdag den 22. april 2010

Så sandt som det er sagt

Jeg vil ikke vide hvad du tænker,jeg vil vide hvad du føler...

Nogle spørgsmål er ikke altid klare men er det i virkeligheden fordi man ikke ønsker et svar?
Nogle spørger men glemmer at lytte, nogle snakker men uden at sige noget.
Lige meget hvad, er der altid noget af meningen i ordene der går tabt, hvis man ikke er enige om betydningen. Derfor: er det altid det sagte der betyder noget?
Glemmer man nogle gange at bremse for at kigge i sidespejlet?

Mange ting kunne måske have været anderledes hvis man lagde mærke til omgivelserne og ikke bare kørte direkte efter målet.
Vi har altid lært at man skal være ærlig, måske skulle vi også have lært at være opmærksomme.

Måske ville opmærksomheden give en mulighed for at høre hvad der blev sagt inden der overhovedet er blevet talt

søndag den 18. april 2010

Let som en leg

Støvlen blev strammet og med stor usikkerhed og langsomme skridt, fik jeg bevæget mig ud.Næsten 8 år var det blevet til, siden jeg sidst havde bevæget mig ud af døren rullende. Det var fantastisk, med ben der bævrede når rulleskøjterne ramte en sten og med en koncentration så stor at de fleste var blevet overrasket. Jeg havde længe haft lyst til at støve dem af og få dem på men som mange andre er det en af de ting man bare ikke rigtig får gjort.

I en travl hverdag husker vi alle de ting der er vigtige lige nu og her men hvem er de vigtige for?

Jeg besluttede mig at nu skulle det være slut. Hvem bestemmer man ikke må lege længere?
Som voksen løber man rundt for at nå alle de gøremål man har i løbet af dagen men huskede vi det vigtigste;smilet?

Efter en optimistisk tur mod Fakta på rulleskøjter tænkte jeg over hvor meget man kan få ud af at lege som voksen bare en gang imellem.
Vi er så hurtige til at hele vores liv går op i rutiner og glemmer den følelse, man ser når børn ser og mærker nye ting for allerførste gang. Samtidig kan børn noget helt specielt, de kan glemme tid og sted. De er så opslugte af deres leg at de ikke ligger mærke til at de måske ikke er gode til det de laver.

Jeg vil dog prøve at huske på at lege uden at broccolien og brødet ryger om hovedet på mig mens jeg venter på en ekstra kasse skal blive åbnet i butikken.

Vejen hjem går lidt mere sikkert, som med så meget andet bliver tingene sjælent helt glemt når man har lært dem en gang.

Det var på vejen hjem at jeg besluttede mig for at huske de fjollede ting bare en gang imellem, så man ikke glemmer legen inden det er for sent.

torsdag den 1. april 2010

Alene?

Det at grine sammen, det at fortælle om fortiden, det at dele sine drømme og det at være sig selv.
Dagene går som de plejer men alligevel er der noget anderledes, noget der gør dagen speciel.
Har du stadig ikke gættet hvad jeg taler om?
Jeg taler om det der er så unikt og fantastisk men som samtidig kan rive dit hjerte ud.

Jeg taler om venskab på godt og ondt.

Jeg føler mig heldig fordi jeg er omgivet af dem hver dag.Måskeikke fysisk men jeg ved de er derude,jeg ved at hvis jeg virkelig for brug for en at grine med eller en der lytter,så har jeg dem og det er jeg taknemlig for.
Det får mig samtidig til at tænke på hvornår er man en god ven og ikke mindst;er det okay at være alene?


>sammen står vi stærkere< nogle påstår dette, er det sandt?

vi bruger det meste af vores liv på at indgå i sociale sammenhænge. fra barnsben bliver vi lært op i de usagte sociale regler. hvordan man henvender sig,hvordan mansidder ved bordet og hvordan man i det hele taget fungerer i det sociale rum.

Ingen taler om hvornår det er okay at være alene, hvornår er det okay at have tid til sig selv?

Lige så meget som jeg elsker mine venner, lige så meget holder jeg af min tid alene.

Mange forveksler det at være alene med det at være ensom.
Har du nogensinde prøvet at gå i biografen alene?
blikke af medlidenhed går gennem salen når man sætter sig og det går op for dem at der ikke kommer flere.

Jeg forstår det ikke, jeg elsker at gøre ting alene, gå i biografen,på cafe,shoppe, ja endda i byen. Alle de stunder hvorfolk automatisk spørger hvem er du sammen med, mens de kigger rundt.

Det er i den seneste tid gået op for mig at når det handler om venner, er det ikke det man kan se eller det der bliver sagt der betyder noget, det er alt det midt imellem. Derfor kommer jeg aldrig til at føle mig ensom, selvom jeg er alene og det er jeg lykkelig for.