Alene?

Det at grine sammen, det at fortælle om fortiden, det at dele sine drømme og det at være sig selv.
Dagene går som de plejer men alligevel er der noget anderledes, noget der gør dagen speciel.
Har du stadig ikke gættet hvad jeg taler om?
Jeg taler om det der er så unikt og fantastisk men som samtidig kan rive dit hjerte ud.

Jeg taler om venskab på godt og ondt.

Jeg føler mig heldig fordi jeg er omgivet af dem hver dag.Måskeikke fysisk men jeg ved de er derude,jeg ved at hvis jeg virkelig for brug for en at grine med eller en der lytter,så har jeg dem og det er jeg taknemlig for.
Det får mig samtidig til at tænke på hvornår er man en god ven og ikke mindst;er det okay at være alene?


>sammen står vi stærkere< nogle påstår dette, er det sandt?

vi bruger det meste af vores liv på at indgå i sociale sammenhænge. fra barnsben bliver vi lært op i de usagte sociale regler. hvordan man henvender sig,hvordan mansidder ved bordet og hvordan man i det hele taget fungerer i det sociale rum.

Ingen taler om hvornår det er okay at være alene, hvornår er det okay at have tid til sig selv?

Lige så meget som jeg elsker mine venner, lige så meget holder jeg af min tid alene.

Mange forveksler det at være alene med det at være ensom.
Har du nogensinde prøvet at gå i biografen alene?
blikke af medlidenhed går gennem salen når man sætter sig og det går op for dem at der ikke kommer flere.

Jeg forstår det ikke, jeg elsker at gøre ting alene, gå i biografen,på cafe,shoppe, ja endda i byen. Alle de stunder hvorfolk automatisk spørger hvem er du sammen med, mens de kigger rundt.

Det er i den seneste tid gået op for mig at når det handler om venner, er det ikke det man kan se eller det der bliver sagt der betyder noget, det er alt det midt imellem. Derfor kommer jeg aldrig til at føle mig ensom, selvom jeg er alene og det er jeg lykkelig for.