Vi bruger det hver dag.Nogle uden at vide det, mens andre er helt klar over hvad de gør.
Blikke der mødes og hænder der trykkes.Kroppe der lige akkurat berøres, nok til at begge parter vender sig for at se om det var mere end bare det.
En lille bevægelse kan sige mere end tusind ord.
Det kan være romantisk, erotisk men andre gange katastrofalt.
Dates med pinlige episoder, familie besøg der ender i kaos og kollegaer der misforstår.
Kropssignaler er kun til at tage fejl af.
Hvad er det der gør at vores instinkter svigter os? Er det et desperat forsøg på at vende situationen til vores fordel? er det en selvsikkerhed der aldrig blev tvivlet på, for derved ikke at give tid til eftertanke?
Dette spil virker som at lægge kabale hvor nogen har taget et kort. Det går aldrig op.
Nogle gange tænker jeg Hvordan endte jeg i dette spil af følelser?
Jeg ved det ikke men jeg sidder og smiler ved tanken om de skæve situationer der opstår. Tænker hvis ikke vi var forskellige og kom med hver vores mulighed til dette spil,ville vi så have de samme historier at fortælle og grine af?
Ville Verden ikke være kedeligere uden de små og store fejl?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar