Så stod man pludselig der, med tandbørsten i munden og ordene kom lige ind i øret uden tøven.
Slå op! Jo det var vel det vi havde talt os frem til …
Vi kiggede på hinanden og kunne ikke lade være med at smile, her stod vi på vej til fest. Det var jo det vi skulle, vi havde tænkt det så tit men ingen turde sig det. Nu var det sagt midt i parfume dunsten og larmen fra føntørren. Øjnene mødtes, der kom et blink man tog ikke fejl, venskabet var for evigt mens lysten stille var svundet ind. En lettelse var at mærke men også en skræk for ikke længere at kunne holde det ukendte for døren. Tankene galoperede af sted, møder man nogensinde en der bliver ens bedste ven og samtidig ens hedeste elsker?
Det vides ikke men jeg tager chancen, mens jeg vinker til min bedste ven der står med lysekrone og planten under armen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar